Psykologiens stilling til overtroDet er naturligvis ikke muligt at udtale sig på ALLE danske psykologers vegne, hvad angår holdningen til overtroen eller de okkulte påstande. Ethvert fag har jo sine afvigere. Det gælder naturligvis også fagpsykologien! Skal man imidlertid i få ord karakterisere dansk universitetspsykologis traditionelle forhold til overtroens forskellige udslag, så kan det samles i 3 punkter: 1) en åben, men også skeptisk tilgang til fænomener af denne art - med inddragelse af den nyeste teknologi i forsøget på at falsificere de okkulte påstande - Fagets fire første professorer ved det ældste psykologiske forsknings-og uddannelsessted her i landet, Psykologisk Laboratorium - nemlig Alfred Lehmann, Edgar Rubin, Edgar Tranekjær Rasmussen og Franz From - var alle stærkt engagerede i på erfaringsvidenskabens grund at trænge "mørkets magter" tilbage. Professor Alfred Lehmann, laboratoriets grundlægger, var polytekniker af uddannelse og ferm til at tilrettelægge de afgørende eksperimenter på en sådan måde, at forsøgsopstillingerne på forhånd tog modet fra mangt et spiritistisk medium! Hans bog "Overtro og Trolddom fra de ældste Tider til vore Dage" er et hovedværk i denne sammenhæng. Allerede her konstateres det, at bortset fra tankeoverføring, som Lehmann ikke helt turde afvise, havde alle andre forhold utvungent kunnet forklares ved hjælp af kendte lovmæssigheder. Der findes ingen anden måde at gå frem på i videnskaben, understreger forfatteren i sin slutbemærkning: "Videnskaben maa nemlig først møjsommelig prøve alle Muligheder, inden den opstiller Hypoteser; Overtroen har strax sin Forklaring paa rede Haand." Allerede hans efterfølger som laboratoriets leder, professor Edgar Rubin, går det sidste stykke, således at også muligheden for tankeoverføring afvises. Det parapsykologiske felt er i øvrigt et rent overflødighedshorn for den, der ønsker at studere de menneskelige iagttagelsesfejl, sindsbevægelsens og hildethedens betydning - og her ikke mindst effekterne af eksperimentators positive (forhånds-)indstilling. Igen og igen møder man hos de såkaldt psykisk interesserede følgende karakteristiske indstillinger: 1) Man kan ikke forvente andet af den materialistiske videnskab end negative udfald af eksperimenterne på området. Hvordan skulle den være i stand til at acceptere de parapsykiske fænomener? En sådan forventning hos forskere fører på den ene side nemt til en registrering af, AT noget tilsyneladende mystisk finder sted, men på den anden side ikke HVORFOR det finder sted - nemlig af velkendte, ja, banale årsager. Bristen på logik burde virke generende! Under alle omstændigheder gælder det inden for dette område, at foretager man det afgørende eksperiment - det som ene kan levere et afgørende bevis - ja, så sker der intet! Som sagt har de omtalte danske psykologer lige fra starten samarbejdet med dygtige tryllekunstnere, som bedre end andre kan afsløre bevidst og "ubevidst" fusk. Så sent som i forb.m. den såkaldte Uri Geller-feber udtalte Franz From, at bemeldte israeler måtte være en meget dygtig tryllekunstner, som man blot endnu ikke havde været i stand til at afsløre. Nogle forsøg med Geller på en privat finansieret institution, kaldet Stanford Research Institute (som intet har at gøre med universitetet!) fik ham til at bemærke, at det gav han virkelig ikke en døjt for! Det var nemlig fysikere, der havde kontrolleret Geller, hvilket de ikke er spor bedre til end andre mennesker. Man burde derfor tage tryllekunstnere med til at overvære forsøgene. From gik også i rette med dé fire folkekirkepræster (hvoraf én sært nok er kendt bl.a. som habil amatørtryllekunstner!- nemlig Johannes Møllehave), der havde taget Gellers bøjede gafler o.l. til indtægt for, at Jesus kunne gøre undere. From anså dette for blasfemi, men man kunne lige så godt hævde, at Jesus blandt så meget andet også var en fremragende "illusionist" (jvf. f.eks.Johannes evangeliet, kap.2, vers 1-11) på linie med Moses (jvf. f.eks.2- Mose bog kap.4, vers 1-9 og kap.7, vers 8-22). De bedste illusionister er som bekendt dem, der - om så blot for et øjeblik - tror på deres egne magiske evner! Hvad der kan siges ud fra denne korte gennemgang af den danske universitetspsykologis officielle holdning til de okkulte påstande er altså, at man på den ene side ikke har kunnet finde belæg for en eneste af okkultismens påstande - men at folk på den anden side ELSKER at blive taget ved næsen - på stadig nye måder! Eller mere elskværdigt udtrykt: de okkulte "fænomener" stiller et savn ved at skænke oplevelsen af det ukendtes ubegrænsede muligheder. Franz From mener ligefrem, at det er DENNE trang i menneskene, som er den "egentlige okkulte kraft" bag "fænomenerne" - idet det utvivlsomt mest af alt er den positive indstilling og forventning, der så at sige SKABER de okkulte fænomener. Okkultisterne elsker ganske vist at undre sig - og det er en god ting!, men de ønsker også - i grunden - at forblive i deres undren; de vil nyde det mystiske og hemmelighedsfulde og søge at bevare det som sådant; de vil hengive sig passivt til det, hænge ved det, opsluges af det - og de får skam støtte fra prominent hold, når Shakespeares prins Hamlet i 1.akt, 5.scene udbryder:'There are more things in heaven and earth, Horatio, than are dreamt of in your philosophy.' Imidlertid er det meget vigtigt på det almene plan at holde sig for øje, at selv om den beskrevne "egentlige okkulte kraft" bestandigt vil antage nye skikkelser, fordi den udgør en dybtliggende parathed eller disposition i menneskets psyke, så er de lige så bestandige forsøg på at afprøve de okkulte påstande ingenlunde overflødige og forgæves. På samme måde som det bliver stadigt vanskeligere at "udfolde" en neurose mere "ugenert", efterhånden som Sigmund Freuds neuroselære og hans efterfølgeres videreudviklinger af samme vinder almindelig udbredelse, på samme måde gør det voksende kendskab til resultaterne af studierne vedr. de menneskelige iagttagelsesfejl, sindsbevægelsens og hildethedens betydning, som det parapsykologiske område har bidraget kraftigt til, det stadigt vanskeligere at forblive en helt naiv okkultist. Læs evt. mere om emnet i min faghistoriske redegørelse "Mørkets magter set på fingrene" - Om samarbejdet mellem psykologi og tryllekunst i Ib Kristian Moustgaard & Arne Friemuth Petersen (red.): Udviklingslinier i dansk psykologi fra Alfred Lehmann til i dag. Udgivet i anledning af Psykologisk Laboratoriums 100 års jubilæum. Gyldendal, København 1986, ss.183-210 - og konstatér at problematikken fundamentalt er den samme andetsteds i verden og i nutiden: Michael Shermer: Why People Believe Weird Things. Pseudoscience, superstition, and other confusions of our time. Foreword by Stephen JayGould. W.H. Freeman and Company. New York, 1997. Ole Leimand cand. psych. |