 Forside |
||
| Skarvdiskussionen |
Nyhedsbrev |
|
| Topografi & Historie |
Kontakt os |
|
| Lovprisninger & Poesi |
Fantasier & Drømme |
|
Skarv |
||
| Forside |
||
| Skarvdiskussionen |
Nyhedsbrev |
|
| Topografi & Historie |
Kontakt os |
|
| Lovprisninger & Poesi |
Fantasier & Drømme |
|
Skarv |
||
|
Fugleøen - endnu engang! Københavns Kommune Vej og Park København, den 10. april 2002 Njalsgade 13 Kbhvn. S
Jeg vil hermed følge op på tidligere breve vedr. skarverne på Fugleøen. Først vil jeg udtrykke min glæde over den aktive indsats, der er planlagt for at bevare De indre Søer som et af "storbyens bedste rekreative oaser "- jfr. piecen fra KøbenhavnsE. Jeg vil dog også endnu engang udtrykke min undren over, at bevarelsen af Fugleøen ikke på samme måde har høj prioritet. Tidligere henvendelser fra mig og andre Øbroborgere, som er daglig vidne til øens uddøen, er blevet afvist. Som oftest med den begrundelse, at så længe skarverne ikke yngler på øen er der fred og ingen fare. Men nu yngler de på øen, så mit håb er, at der nu er mulighed for at få kommunene til at vurdere sagen igen. Der er p.t. 2 reder på øen og enhver vil -ved at gå en tur rundt om Sortedamssøen kunne se- at der er mange grå og visne grene. Hejrene er helt forsvundet, og Fugleøen er simpelthen blevet skarvernes ø. Jeg har svært ved at forstå, at man vil bruge en masse penge på at rense søerne og så samtidig kan acceptere, at Fugleøen om nogle år vil være en spøgelsesø med grå og døde træer.
Efter min mening er Fugleøen en bevarelsesværdig ø. Heldigvis er træernes død blevet forsinket ved i alt 2 besættelser af øen i forbindelse med demonstrationer. Den første besættelse dec. 2000 var langvarig, og den daværende flok på ca. 6o skarver blevet reduceret til 15-20 stykker. Besættelsen for en måneds tid siden var kortvarig, men jog alligevel en del skarver væk. Så det ser ud, som skarven er en sky fugl, som er nem at skræmme. Jeg er klar over, at skarven er fredet, men det er vel ikke forbudt at få den til "frivilligt" at forlade øen? Som det skete under de 2 besættelser, hvor skarverne først kom tilbage, da der ikke mere var bannere o.l. i træerne på øen. Det nye i udviklingen er som nævnt, at Fugleøen nu er blevet en ø, hvor skarven yngler. Jeg vil derfor bede om kommunens svar på følgende spørgsmål: Er kommunen enig i, at Fugleøen er bevarelsesværdig i sin nuværende form med smukke, høje træer, og at øen er en del at det rekreative miljø omkring Sortedamssøen?
Mener kommunen, at øens træer kan bære, at øen bliver brugt som yngleplads for skarver? Er kommunen enig i, at der er klare tegn på, at dele af øens træer er gået ud/ved at gå ud? Vil kommunen gøre noget aktivt for at bevare Fugleøen i sin nuværende form som en grøn ø med smukke træer? Og hvis nej, hvorfor ikke, når man nu gør så meget andet for at sikre et smukt og rekreativt miljø ved søerne?
Venlig hilsen Else Kathrine Relster Øbrobladet har d. 19. dec. 2001 endnu engang et indlæg om Fugleøen. Øbro-borgere udtrykker deres bekymring for skarvernes indtagelse af øen og "systemet", nu ved Overgartner Ove Yde, svarer i tråd med tidligere systemsvar: Øens træer er ikke i fare og Fugleøen er fuglenes ø på godt og ondt. Debatten i Øbro-bladet startede med et indlæg fra mig nov. 2000, hvor der boede ca. 60 skarver på øen. Allerede dengang blev jeg kontaktet af mange læsere, der delte min bekymring for øens fremtid. Skarverne blev imidlertid snart jaget væk af unge mennesker fra Ungdomshuset, som besatte øen. Da de forsvandt - eller rettere, da deres bannere blev fjernet af kommunen - kom skarverne stille og roligt tilbage. Dette efterår var der igen o. 60 fastboende skarver på øen. Lige nu er der ingen, da søen er frosset til, men skarverne vender uden tvivl tilbage, når isen tør op. En tidligere Øbro-borger, Ole Leimand, har taget initiativ til etablering af Fugleøens hjemmeside. Billedkunstneren Leif Marcussen og undertegnede er med i projektet. Det er Leif Marcussen, der for år tilbage fra sin bolig på Sortedams Dosseringen, lavede en helt vidunderlig lille film omskiftende årstider, som de udspiller sig på Fugleøen. Den film er fra før skarvernes indtog, og træerne står dengang smukke og uskadte. På den tid var øen også fuglenes ø, mens det nu alene er skarvernes ø. Også hejrene og svanerne er stort set fordrevet, da o. 60 skarver fylder pladsen ud og forsvarer deres territorium. Hjemmesiden er som nævnt under udarbejdelse, men det foreløbige resultat kan ses på www.mag-net.dk/fugleoen.htm Hjemmesiden indeholder blandt andet skarvdiskussionen, herunder mine breve til og svar fra Danmarks Naturfredningsforening. Tilbage til skarvdiskussionen, Mine henvendelser til diverse myndigheder resulterer stort set i samme svar : F.eks. skriver Danmarks Naturfredningforenings Øbro-afdeling bl.a. at " naturmæssigt set er det en gave, hvis skarven etablerer sig på Fugleøen. Det er jo faktisk en fugl med en spændende levevis." Man anerkender dog også Fugleøens værdi som en levende og grøn ø, idet man skriver at " den grønne plet med sin centrale beliggenhed er af stor betydning." December 2001 kommer Overgartner Yde så ind i billedet. Jeg ville jo tro, at han havde sympati for træerne, men nej. Det, som enhver borger med et nogenlunde klart syn kan se, nemlig at mange af træerne er ved at blive grå og døde, kan overgartneren ikke se. Og dog: Hans trøst til bekymrede borgere er, at pil hurtigt kommer op igen. Det betyder vel, at overgartneren mener, at alle andre træer end pil vil gå ud, og piletræerne vil så blive klippet ned, når de går ud men - halleluja - vokse op igen. Og pil vokser vist hurtigt. Så Overgartner Yde ser ingen grund til bekymring og glæder sig i øvrigt over, at skarven holder søen ren for skidtfisk. Så han sætter åbenbart skarver og skidtfisks ve og vel højere end træernes og borgernes daglige glæde over en smuk, grøn plet midt i storbyen. Den politiske debat handler for tiden meget om eksperter og såkaldte almindelige mennesker. Den diskussion er efter min mening mere kompliceret end den bliver fremstillet af politikerne og i medierne, men lige på det meget lille, afgrænsede område, som hedder Fugleøen, må jeg melde mig, som én, der er meget skeptisk overfor eksperternes prioriteringer og vurderinger. Jeg kan med min allerbedste mening ikke forstå, at eksperter med sindsro og en vis arrogance kan se en smuk storby-ø blive ødelagt med henvisning til at skarven er en spændende fugl, der spiser skidtfisk og dermed renser søen . Og fuldstændig ignorere borgernes bekymring for øen og for det, der er synligt med det blotte øje. Nemlig at flere og flere træer er ved at gå ud. Min oplevelse er, at systemets folk hverken er til at hugge eller stikke i - måske fordi de ikke bor i nærheden af øen og derfor heller ikke har glæde af at se øen på alle årstider. De forholder sig ideologisk og principielt til problemstilingen. Til systemets folk regner jeg Danmarks Naturfredningforening. Med stort besvær fik jeg for et års tid siden telefonkontakt med en af cheferne i Hovedkontoret og blev mødt med en mur af bedreviden og en arrogance, som grænsede til uforskammethed. Jeg blev diagnosticeret som skarvhader, og så var den diskussion i øvrigt afsluttet - og jeg meldte mig ud af foreningen. Der skal uden tvivl megen kreativ og utraditionel tankegang til, hvis øen skal reddes, for hjælpen kommer næppe ovenfra. Medmindre nogle af politikerne eller embedsmændene forstår og har en ægte anerkendelse af Fugleøens værdi. Jeg vil opfordre læsere af Øbro-bladet til at skrive til mig, hvis de har gode ideer mht hvordan man kan redde øen. Breve og debatindlæg vil blive samlet på hjemmesiden og på et tidspunkt, må man/vi vel så igen prøve at råbe myndighederne op. Indtil da vil jeg glæde mig over, at træerne får et pusterum lige nu på grund af det kolde vintervejr! Min adresse er Helgesensgade 1.1.th. Min private e-mail adresse. er relster@mail.tele.dk Else Relster 4. jan. 2002 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 Kbhvn Ø Vedr. Fugleøen i Sortedamssøen. Der foregår i øjeblikket en debat på flere niveauer vedr Fugleøens overlevelse. Baggrunden for dette er, at øen gradvis er blevet hvile-og soveplads for store grupper af skarver. Flere træer har allerede visne grene og det må forudsees, at øen bliver en grå spøgelsesø i løbet af et par år, hvis der ikke gøres noget for at beskytte øen mod skarverne. Der er en del beboere på Østerbro og i andre bydele, som finder det uacceptabelt, at Fugleøen bliver en spøgelsesø, da øen er med til at give København sin helt særegne atmosfære.Samme gruppe mennesker finder det også uacceptabelt, at man i denne sammenhæng bare lader naturen gå sin gang: skarverne ødelægger øen, træerne visner og skæres ned, træerne vokser op igen, skarverne kommer tilbage og ødelægger træerne endnu engang osv.osv. I den anledning vil vi bede om at få oplyst følgende: Hvem er de ansvarlige myndigheder mht til bevarelse af øen? Er øen fredet? Er der uforenlige interesser- eller uforenlig lovgivning- som gør det svært at afgøre, hvad der er vigtigst: øens overlevelse som en levende, grøn ø eller skarvernes brug af øen ? Er det korrekt, som vi har fået oplyst, at det kun er skarvens ynglesteder, der er fredet- og ikke skarven? Er der noget jura, der hindrer, at man - evt. ved hjælp af fugleskræmsler e.l.- jager skarverne væk fra øen? Hvilken rolle spiller Danmarks Naturfredningforening formelt set i "kampen" mellem skarverne og træerne/øen, og hvordan forholder man sig til det synspunkt, at øen bør bevares som en levende ø? Vi vil bede om, at henvisninger til love m.v. er sådan, at vi selv kan finde frem til de paragraffer, som der henvises til. For en ordens skyld skal oplyses, at vi i øjeblikket er ved at udarbejde en hjemmeside, hvor Fugleøens historie omtales og hvor debatindlæg, korrspondance med myndigheder m.v. vil være tilgængelig. På arbejdsgruppens vegne Else Relster Brev fra Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkommite Til Else Relster Jeg har vendt dit brev både med Københavns Kommunes Parkafdeling og DN's administration. For at afklare Lokalkomiteens holdning til sagen har vi desuden drøftet henvendelsen internt. Først og fremmest er skarven en fredet fugl. Derfor kræver det dispensation fra Skov og Naturstyrelsen at få tilladelse til at skyde den. Set fra dette perspektiv, er det vel egentlig naturmæssigt set en gave, hvis skarven skulle etablere sig på Fugleøen. Det er jo faktisk en fugl med en spændende levevis. En andet stærkt argument for at bevare skarven er, at den ved at spise af søens "skidtfiskebestand" kan bidrage til mere klart vand i søerne, mere varieret planteliv mv. På lang sigt er det dog vigtigt at gøre sig klart, at der ikke kan siges noget entydigt om, hvordan naturforholdene i Danmark vil udvikle sig. Det gælder også skarv / grøn-ø problematikken. At skarven etablerer sig, er ikke nødvendigvis ensbetydende med en fuldstændig gold spøgelses-ø, selvom nogle træer sandsynligvis vil gå ud. I lokalkomiteen er vi dog opmærksomme på, at skønt træbevoksningen på fugleøen ikke er unik, så er den grønne plet med sin centrale beliggenhed af stor betydning. Summa summarum mener vi i lokalkomitéen, at skarven skal have lov til at blive, men ser i øvrigt tiden an, hvis der skulle komme mange flere skarver til. Venlig hilsen Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkommite Roar Pedersen Tlf.: 3583 2827 roape@bigfoot.com Et venligt og muntert fortidsspøgelse fra Skovshoved! Af Ole Leimand mag-net@mag-net.dk Det var en stor fornøjelse at læse den gamle anarkist og nuværende socialdemokratiske kredsformand Michael Bjørn Hansens formentlig sande og nogenlunde fuldstændige beretning om udråbelsen af Fugleøen som selvstændig republik. Jeg er meget tilfreds med, at min hukommelses notoriske brøstfældighed således fremprovokerede et historisk kildeskrift udgået af hestens egen mund. Det er historier af denne type, som midt i den almindelige fantasiløse elendighed alligevel fylder en med stor glæde og slet skjult tilfredshed over at være dansker! Fremstillingen vil naturligvis figurere på Fugleøens kommende hjemmeside under rubrikken Historie, så snart kredsformanden har givet sin tilladelse - og hvorfor skulle han ikke gøre det?!? Hvad man yderligere kunne ønske sig i denne sammenhæng var naturligvis en udskrift af politirapporten fra søndag d. 29. og mandag d. 30. august bemeldte år - samt arkivalier sagen vedrørende, beroende hos Københavns Vandtjeneste (det må vist være det, der i dag benævnes København Vand?) Hysterisk Institut ved Københavns Universitet (se adressen www.staff.hum.ku.dk/jesfab/herborjeg.htm) er blevet kontaktet med en opfordring til at påtage sig det ansvarsfulde og formentlig ret komplicerede hverv at forestå de nødvendige kritiske sammenlignende kildestudier (men naturligvis også afklaringen af spørgsmålet om Fugleøens (påståede) politidistriktsmæssige tilhørsforhold i fortid og nutid), som naturligvis efterfølgende vil blive behørigt publiceret - om ikke i nærværende organ - så dog på Fugleøens helt egen hjemmeside. Det sidste ses også som en mulighed for snarest at skåne såvel chefredaktørens og hans sagesløse avislæseres nerver! Vort fædreland Fugleøen 21.02.2001 Af Michael Bjørn Hansen Danmark er et fredeligt kongerige, og når der bortses fra Nordatlanten, er det sjældent, at nogen taler om at løsrive en del af kongeriget. Derfor påkalder det sig stadig interesse, at en del af kongeriget rent faktisk blev løsrevet d. 29. oktober 1967, idet Fugleøen i Sortedamshavet den dag blev besat og udråbt til selvstændig republik. Hvis nogen løsriver en del af den danske stat, kan det straffes med fængsel indtil på livstid jf. straffeloven § 98, stk. 1, hvorfor det var en alvorlig sag. Da ideen om at befri Fugleøen blev fostret i min anarkistiske sjæl, vil jeg gerne her give en øjenvidensskildring. Syndikalister I april 1966 fik Studentersamfundet en syndikalistisk fraktion med navnet Zenit, et navn de svenske syndikalister brugte. Syndikalisme og anarkisme er beslægtede ideologier, og det er centralt for begge, at man selv skal befri sig; gøre op med undertrykkelsen, der hvor man befinder sig. Midt i 1960'erne rasede Vietnamkrigen, og den skabte en kortslutning i det vestlige værdigrundlag. Verdens stærkeste magt, sejrherre efter Anden Verdenskrig og demokratiets vogter nr. 1, brugte en brutal økonomisk og teknologisk overmagt til at sønderbombe et fattigt asiatisk land. Selvstændig republik Dette var baggrunden for, at vi besluttede at befri Fugleøen, udråbe den som selvstændig republik, søge optagelse i FN og erklære USA krig, for at få fokus på Vietnamkrigen. Datoen var sat til søndag d. 29. oktober 1967, men af frygt for at efterretningstjeneste havde infiltreret i Studentersamfundet, var vi nogle stykker, der besatte øen aftenen før. Kl. 8 den følgende morgen gik det så løs. Resten af frihedskæmperne sejlede næste morgen i gummibåd over til øen, og samtidig blev der uddelt løbesedler, afsendt telegram til USAs præsident med en krigserklæring og telegram til FN med anmodning om optagelse. Befrielsen blev markeret med en salut, idet vi affyrede en stribe kanonslag. Vi afholdt også en folkeafstemning, hvor 99,9 % stemte for det nye anarkistiske styre. De 0,1 % der stemte imod var en and, der siden flygtede fra øen. Dansk politi Lidt efter dukkede politiet op i vort nye naboland, og efter nogen tid stod en betjent og råbte: "Vær venlig at komme i land". Vi råbte tilbage: "Vi er et selvstændigt land. Vi vil kun kontaktes af Danmarks Udenrigsministerium". Dette svar må nok have gjort indtryk på det danske politi, i al fald foretog de sig ikke videre. Den frie republik Fugleøen var en fredselskende nation, der gerne ville have gode relationer til Danmark. Vi indledte forhandlinger om at øge samhandlen, hvilket kronedes med held, idet det flere gange lykkedes at sejle over efter te og wienerbrød. Ingen paskontrol Styret på Fugleøen var meget internationalistisk orienteret, hvorfor vi stillede os meget åbne overfor borgere, der gerne ville på rejse i udlandet, hvadenten det drejede sig om arbejde, studier eller en jordomrejse. Hen under aften, da det begyndte at blæse kraftigt, var alle taget over grænsen og ud i den store verden, men da Danmark endnu ikke havde nået at opstille nogen paskontrol, indrejste vi i Danmark uden at have kontakt med politiet. Fugleøen var blevet vores hjem, så vi lod vores bohave og de nationale symboler blive. Sortedamshavet En kammerat og jeg, som havde været på øen natten over, tog op til Østerport Station. Vi skulle ud i den store verden, men vi tøvede lidt, og drak en øl, og så fik vi hjemve. Vi ville tilbage til Fugleøen, hvorfor vi gik tilbage mod Sortedamshavet. I 1960'erne stod der altid en politivagt ved USAs ambassade og vi var klar over, at Sortedamshavet var omkranset af to politidistrikter: Rosenvængets Politistation mod nord og St. Kongensgade Politistation mod syd. Vi spurgte høfligt de to betjente, hvilket politidistrikt Fugleøen havde tilhørt. Betjentene svarede prompte: "Det er ikke noget problem. Fugleøen har løsrevet sig i dag." Det glædede os utroligt, så hurtigt Danmark havde anerkendt vores selvstændighed. Udenrigsministeriet kontaktes Efterfølgende erfarede vi, at sagen havde været ved at skabe yderligere internationale forviklinger. Danmark havde ikke orienteret de udenlandske repræsentationer i København om, at en del af kongeriget var blevet selvstændigt. Derimod havde flere udenlandske diplomater hørt om sagen i radioavisen (CNN fandtes ikke dengang), og nogle af disse udenlandske diplomater - vistnok fra nogle af de store NATO-lande - havde henvendt sig til den vagthavende i Udenrigsministeriet (det var søndag). For store stater er løsrivelsesbevægelser altid noget rod. Men så vidt vi ved, anmodede Danmark ikke om militær bistand fra NATO. Inderst inde vidste amerikanerne godt, at det var en beskidt krig de førte i Vietnam, hvorfor der heller ikke blev sat amerikanske læderhalse ind mod os i Sortedamshavet. Verdenspressen Proklamation af en ny stat og en krigserklæring mod USA var selvfølgelig en nyhed for verdenspressen. Dengang var vi ikke så mange småstater i FN. Fra venner og bekendte fik vi udklip fra de fjerneste egne. I en del tilfælde var historien blevet gjort mere drabelig end den i virkeligheden var. Men hvad ? Ude i Verden kender man ikke så meget til den nationale egenart, hos to små friheds- og fredselskende folk højt mod nord, danskerne og fugleøboerne. Desværre havde vi ikke noget renovationsvæsen på Fugleøen, men venner hos Københavns Vandtjeneste. De har fjernet vores affald, og på selve befrielsesdagen støttede de os også i, at politiet ikke skulle sejle ud til Fugleøen. Danmarks krønike Dagbladet Politikens daværende redaktør, forfatteren Poul Hammerich, stod for en stor TV- serie i 1980'erne med titlen "Danmarks krønike", hvor Danmarks nyere historie fra 1945 og fremefter blev gennemgået og kommenteret i en række TV-udsendelser. Et af Poul Hammerichs afsnit starter med en reportage fra den første fælles dansk-tyske militærøvelse på dansk grund (NATOs enhedskommando) efter den tyske besættelse, hvor fredsdemonstrater lænkede sig til hinanden og stoppede for det tyske militærs fremmarch. Godt 20 år efter afslutningen på Nazitysklands besættelse af Danmark var det en begivenhed, der påkaldte sig stor opmærksomhed, satte følelserne i kog hos mange gamle modstandsfolk og afstedkom megen sympati for demonstraterne. Efter fokus på denne poltisk set noget mislykkede militærmanøvre, skifter TV-billedet til befrielsen af Fugleøen, hvor Poul Hammerich samtidig udtaler: "Den mest vellykkede militærmanøvre gennemførtes uden om det danske forsvar: Besættelsen af Fugleøen i Sortedamssøen", hvorefter der bringes en repotage fra befrielsen af øen. På den måde blev vi en del af Danmarks historie. Et tidstypisk eksempel på det alternative Danmarks ageren i en opbrudstid, hvor det etablerede Danmark og efterkrigstids-kulturen ofte var under pres. Stadig vort færdreland 25 årsdagen for Fugleøens befrielse blev fejret ved, at de gamle frihedskæmpere viste deres revolutionære vovemod ved at mødes på 1980'ernes tidstypiske café Café Krasnapolsky d. 29. oktober 1992. I skrivende stund snart 34 år efter befrielsen ser vi stadig sådan på det, at Fugleøen er vores befriede fædreland fredeligt beliggende i Sortedamshavet. I øvrigt er Fugleøen et kunstigt fædreland, idet øen blev skabt en gang i 1920'erne, hvor man anbragte noget jord i Sortedamshavet for at skabe et fristed for fugle - og siden kom så syndikalisterne til. Artikel blev bragt i Østerbro Avis d. 14. februar 2001. D. 21. februar 2001 er der foretaget nogle få uddybninger i artiklen. Hvis man har bemærkninger eller spørgsmål, er man velkommen til at kontakte: Michael Bjørn Hansen Skovshoved Terrasse 6 2920 Charlottenlund Tlf. 39 90 13 01 E-mail: michaelbh@get2net.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 Kbhvn Ø Vedr. Fugleøen i Sortedamssøen. Der foregår i øjeblikket en debat på flere niveauer vedr Fugleøens overlevelse. Baggrunden for dette er, at øen gradvis er blevet hvile-og soveplads for store grupper af skarver. Flere træ-er har allerede visne grene og det må forudsees, at øen bliver en grå spøgelsesø i løbet af et par år, hvis der ikke gøres noget for at beskytte øen mod skarverne. Der er en del beboere på Østerbro og i andre bydele, som finder det uacceptabelt, at Fugleøen bliver en spøgelsesø, da øen er med til at give København sin helt særegne atmosfære.Samme gruppe mennesker fin-der det også uacceptabelt, at man i denne sammenhæng bare lader naturen gå sin gang: skar-verne ødelægger øen, træerne visner og skæres ned, træerne vokser op igen, skarverne kom-mer tilbage og ødelægger træerne endnu engang osv.osv. I den anledning vil vi bede om at få oplyst følgende: Hvem er de ansvarlige myndigheder mht til bevarelse af øen? Er øen fredet? Er der uforenlige interesser- eller uforenlig lovgivning- som gør det svært at afgøre, hvad der er vigtigst: øens overlevelse som en levende, grøn ø eller skarvernes brug af øen ? Er det korrekt, som vi har fået oplyst, at det kun er skarvens ynglesteder, der er fredet- og ikke skarven? Er der noget jura, der hindrer, at man - evt. ved hjælp af fugleskræmsler e.l.- jager skarverne væk fra øen? Hvilken rolle spiller Danmarks Naturfredningforening formelt set i "kampen" mellem skar-verne og træerne/øen, og hvordan forholder man sig til det synspunkt, at øen bør bevares som en levende ø? Vi vil bede om, at henvisninger til love m.v. er sådan, at vi selv kan finde frem til de paragraf-fer, som der henvises til. For en ordens skyld skal oplyses, at vi i øjeblikket er ved at udarbejde en hjemmeside, hvor Fugleøens historie omtales og hvor debatindlæg, korrspondance med myndigheder m.v. vil være tilgængelig. På arbejdsgruppens vegne Else Relster Fru Relster og Fugleøen Af Ole Leimand mag-net@mag-net.dk Else Relster har en sag. Hun blæser til kamp mod 52 storskidende skarver på Fugleøen og mod det smølende og afglidende kommunale bureaukrati: en værdig, men dog prisværdigt overskuelig kamp mod, at den ender som en spøgelsesø! Fru Relster skriver ganske korrekt, at Fugleøen skaber glæde for mennesker, og årsagerne hertil er faktisk mange. Hun nævner nogle af disse, og jeg vil blot supplere med følgende påstand: Fugleøen er fantasiens sted - hvilket jeg skal forsøge at belægge med nogle data, hentet fra min - ganske vist brøstfældige - hukommelse. Først det helt nærliggende: en velproportioneret lille klat med smukke træer ude i den så temmelig vinkelrette Sortedam midt i storbyen, som normalt ikke betrædes af menneskefod, appellerer umiddelbart til fantasien. Vi har brug for de få og små "hvide pletter på kortet", det nu engang kan blive til! Så er der historien: anarkisterne fra Zenith, som under Vietnam-demonstrationerne i begyndelsen af 70-erne(?) roede over til Fugleøen, løsrev den fra Danmark og erklærede USA krig! - hvorefter nogle sindige panserbasser også roede over til den nyudråbte republik med termokaffe (og kage?) og indledte diplomatiske forhandlinger med de stålsatte, der vistnok var begyndt at fryse. Hvor dansk! - helt ind til marven! Og en anden historie: den amerikanske knald-romanforfatter (hvad hed han?), der havde henlagt dele af handlingen i en af sine bøger (hvad hed den?) til et sandt Sodoma og Gomorra (det var vist midt i porno-frigivelsesperioden i Knud Thestrups tid i justitsministeriet) til en ø midt i en sø i Wonderful Copenhagen, der bar det hemmelighedsfulde, eksotiske og forjættende navn Fugleoen! Men lad os endelig ikke glemme kunsten: på et tidspunkt viste fjernsynet en 5-minutters film af Fugleøen optaget fra fast kameraposition i toppen af en hjørneejendom i Webersgade - i skiftende årstider, på skiftende tidspunkter af dagen og med de smukkeste overblændinger. Et lille visuelt mirakel! Det er mig en glæde at melde mig som en af fru Relsters væbnere, og jeg kan tilføje, at jeg allerede er i fuld gang med at mobilisere nogle dyrepsykologer med forstand på fremkaldelse af eksperimentelle neuroser og psykiske sammenbrud hos skarver. Navn, adresse og telefonnummer på den kunstmaler, der optog den ovennævnte film, vil jeg meget gerne have oplyst, hvis nogen kan hjælpe. Vi må hurtigst muligt have lavet en Fugleøens hjemmeside - og kan man mon forestille sig et smukkere blikfang på forsiden end den lille stump film?! Til kamp for Fugleøen! Det skal ikke lykkes dem, de skiderikker! Østerbro Avis Østerbrogade 46 Postbox 846 2100 Kbhvn Ø Dette er tænkt som et læserbrev, men måske er sagen en artikel værd. Skarvernes fugleø. Fra vores lejlighed har jeg udsigt til en af Østerbros perler: Fugleøen. Jeg kan derfor ikke undgå at bemærke, at skarverne mere og mere indtager øen. I dag, 24. nov. 2000, talte jeg hen under aften ikke mindre end 52 skarver siddende i træerne. Det var det antal, som kunne ses fra stien ved søen. Jeg tæller med jævne mellemrum bestanden og ved derfor, at det er mere end en fordobling på 1 år. Hejrer er der til gengæld færre og færre af. Mange af træerne er allerede grå ,og hvis der ikke snart gøres noget, vil Fugleøen i løbet af et par år være en spøgelsesø med grå, døde træer. Under sidste års novemberstorm væltede et af de større træer. Det var det træ, som var skarvernes ynglingstræ ,og hvor der i starten var plads til dem alle. Udviklingen har været synlig i længere tid, og for ca. et år siden skrev Øbro-avisen da også en artikel om Fugleøens mulige snarlige død. For ca. et år siden henvendte jeg mig til Øbro bydelsråd for at gøre dem opmærksom på problemet. Jeg blev sendt videre til Københavns Kommune, som efter flere rykkere kom med følgende lakoniske svar: Skarven er fredet og den yngler desuden ikke på øen, Hvis træerne visner, klipper vi dem ned, så der ikke ER nogle træer for skarverne at sidde i. Det er naturens gang, og det er der ikke noget at gøre ved. Personligt kan jeg ikke forstå, at der ikke er interesse for at bevare Fugleøen. Øbro-bladets artikel i 1999 fremkaldte i hvert fald ikke en storm af læserbreve. Men måske er der nu andre øbro-borgere end jeg, som kan se, at faren for en uddød Fugleø er reel, og som finder, at Fugleøen er med til at gøre Østerbro til en charmerende bydel. Det gode spørgsmål er : Hvad kan der gøres? Er det mon overhovedet muligt hos de ansvarlige myndigheder at skabe interesse for at bevare Fugleøen? Og hvad gør man, når fredede fugle ødelægger noget, som skaber glæde hos mennesker? Fuglene vil jo bare gerne spise fisk og afleverer så resterne af maden, der hvor de nu sidder, nemlig i træerne. Konsekvenserne af det er uundgåeligt, at træerne på øen går ud. Jeg ved ikke, hvor mange fugle øen kan bære, inden den går ud. Jeg vil gætte på, at de nuværende 50-60 stykker er nok til at ødelægge øen inden for meget kort tid. Jeg bruger gerne tid og energi på at bevare øen, men jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre. Er der mon nogen, der har et forslag? Else Relster Helgesensgade 1. 1. tv 2100 Ø | |||||