 Forside |
||
| Skarvdiskussionen |
Nyhedsbrev |
|
| Topografi & Historie |
Kontakt os |
|
| Lovprisninger & Poesi |
Fantasier & Drømme |
|
Topografi |
||
| Forside |
||
| Skarvdiskussionen |
Nyhedsbrev |
|
| Topografi & Historie |
Kontakt os |
|
| Lovprisninger & Poesi |
Fantasier & Drømme |
|
Topografi |
||
|
Et venligt og muntert fortidsspøgelse fra Skovshoved!
Af Ole Leimand mag-net@mag-net.dk Det var en stor fornøjelse at læse den gamle anarkist og nuværende socialdemokratiske kredsformand Michael Bjørn Hansens formentlig sande og nogenlunde fuldstændige beretning om udråbelsen af Fugleøen som selvstændig republik. Jeg er meget tilfreds med, at min hukommelses notoriske brøstfældighed således fremprovokerede et historisk kildeskrift udgået af hestens egen mund. Det er historier af denne type, som midt i den almindelige fantasiløse elendighed alligevel fylder en med stor glæde og slet skjult tilfredshed over at være dansker! Fremstillingen vil naturligvis figurere på Fugleøens kommende hjemmeside under rubrikken Historie, så snart kredsformanden har givet sin tilladelse - og hvorfor skulle han ikke gøre det?!? Hvad man yderligere kunne ønske sig i denne sammenhæng var naturligvis en udskrift af politirapporten fra søndag d. 29. og mandag d. 30. august bemeldte år - samt arkivalier sagen vedrørende, beroende hos Københavns Vandtjeneste (det må vist være det, der i dag benævnes København Vand?) Hysterisk Institut ved Københavns Universitet (se adressen www.staff.hum.ku.dk/jesfab/herborjeg.htm) er blevet kontaktet med en opfordring til at påtage sig det ansvarsfulde og formentlig ret komplicerede hverv at forestå de nødvendige kritiske sammenlignende kildestudier (men naturligvis også afklaringen af spørgsmålet om Fugleøens (påståede) politidistriktsmæssige tilhørsforhold i fortid og nutid), som naturligvis efterfølgende vil blive behørigt publiceret - om ikke i nærværende organ - så dog på Fugleøens helt egen hjemmeside. Det sidste ses også som en mulighed for snarest at skåne såvel chefredaktørens og hans sagesløse avislæseres nerver! Vort fædreland Fugleøen 21.02.2001 Af Michael Bjørn Hansen Danmark er et fredeligt kongerige, og når der bortses fra Nordatlanten, er det sjældent, at nogen taler om at løsrive en del af kongeriget. Derfor påkalder det sig stadig interesse, at en del af kongeriget rent faktisk blev løsrevet d. 29. oktober 1967, idet Fugleøen i Sortedamshavet den dag blev besat og udråbt til selvstændig republik. Hvis nogen løsriver en del af den danske stat, kan det straffes med fængsel indtil på livstid jf. straffeloven § 98, stk. 1, hvorfor det var en alvorlig sag. Da ideen om at befri Fugleøen blev fostret i min anarkistiske sjæl, vil jeg gerne her give en øjenvidensskildring. Syndikalister I april 1966 fik Studentersamfundet en syndikalistisk fraktion med navnet Zenit, et navn de svenske syndikalister brugte. Syndikalisme og anarkisme er beslægtede ideologier, og det er centralt for begge, at man selv skal befri sig; gøre op med undertrykkelsen, der hvor man befinder sig. Midt i 1960'erne rasede Vietnamkrigen, og den skabte en kortslutning i det vestlige værdigrundlag. Verdens stærkeste magt, sejrherre efter Anden Verdenskrig og demokratiets vogter nr. 1, brugte en brutal økonomisk og teknologisk overmagt til at sønderbombe et fattigt asiatisk land. Selvstændig republik Dette var baggrunden for, at vi besluttede at befri Fugleøen, udråbe den som selvstændig republik, søge optagelse i FN og erklære USA krig, for at få fokus på Vietnamkrigen. Datoen var sat til søndag d. 29. oktober 1967, men af frygt for at efterretningstjeneste havde infiltreret i Studentersamfundet, var vi nogle stykker, der besatte øen aftenen før. Kl. 8 den følgende morgen gik det så løs. Resten af frihedskæmperne sejlede næste morgen i gummibåd over til øen, og samtidig blev der uddelt løbesedler, afsendt telegram til USAs præsident med en krigserklæring og telegram til FN med anmodning om optagelse. Befrielsen blev markeret med en salut, idet vi affyrede en stribe kanonslag. Vi afholdt også en folkeafstemning, hvor 99,9 % stemte for det nye anarkistiske styre. De 0,1 % der stemte imod var en and, der siden flygtede fra øen. Dansk politi Lidt efter dukkede politiet op i vort nye naboland, og efter nogen tid stod en betjent og råbte: "Vær venlig at komme i land". Vi råbte tilbage: "Vi er et selvstændigt land. Vi vil kun kontaktes af Danmarks Udenrigsministerium". Dette svar må nok have gjort indtryk på det danske politi, i al fald foretog de sig ikke videre. Den frie republik Fugleøen var en fredselskende nation, der gerne ville have gode relationer til Danmark. Vi indledte forhandlinger om at øge samhandlen, hvilket kronedes med held, idet det flere gange lykkedes at sejle over efter te og wienerbrød. Ingen paskontrol Styret på Fugleøen var meget internationalistisk orienteret, hvorfor vi stillede os meget åbne overfor borgere, der gerne ville på rejse i udlandet, hvadenten det drejede sig om arbejde, studier eller en jordomrejse. Hen under aften, da det begyndte at blæse kraftigt, var alle taget over grænsen og ud i den store verden, men da Danmark endnu ikke havde nået at opstille nogen paskontrol, indrejste vi i Danmark uden at have kontakt med politiet. Fugleøen var blevet vores hjem, så vi lod vores bohave og de nationale symboler blive. Sortedamshavet En kammerat og jeg, som havde været på øen natten over, tog op til Østerport Station. Vi skulle ud i den store verden, men vi tøvede lidt, og drak en øl, og så fik vi hjemve. Vi ville tilbage til Fugleøen, hvorfor vi gik tilbage mod Sortedamshavet. I 1960'erne stod der altid en politivagt ved USAs ambassade og vi var klar over, at Sortedamshavet var omkranset af to politidistrikter: Rosenvængets Politistation mod nord og St. Kongensgade Politistation mod syd. Vi spurgte høfligt de to betjente, hvilket politidistrikt Fugleøen havde tilhørt. Betjentene svarede prompte: "Det er ikke noget problem. Fugleøen har løsrevet sig i dag." Det glædede os utroligt, så hurtigt Danmark havde anerkendt vores selvstændighed. Udenrigsministeriet kontaktes Efterfølgende erfarede vi, at sagen havde været ved at skabe yderligere internationale forviklinger. Danmark havde ikke orienteret de udenlandske repræsentationer i København om, at en del af kongeriget var blevet selvstændigt. Derimod havde flere udenlandske diplomater hørt om sagen i radioavisen (CNN fandtes ikke dengang), og nogle af disse udenlandske diplomater - vistnok fra nogle af de store NATO-lande - havde henvendt sig til den vagthavende i Udenrigsministeriet (det var søndag). For store stater er løsrivelsesbevægelser altid noget rod. Men så vidt vi ved, anmodede Danmark ikke om militær bistand fra NATO. Inderst inde vidste amerikanerne godt, at det var en beskidt krig de førte i Vietnam, hvorfor der heller ikke blev sat amerikanske læderhalse ind mod os i Sortedamshavet. Verdenspressen Proklamation af en ny stat og en krigserklæring mod USA var selvfølgelig en nyhed for verdenspressen. Dengang var vi ikke så mange småstater i FN. Fra venner og bekendte fik vi udklip fra de fjerneste egne. I en del tilfælde var historien blevet gjort mere drabelig end den i virkeligheden var. Men hvad ? Ude i Verden kender man ikke så meget til den nationale egenart, hos to små friheds- og fredselskende folk højt mod nord, danskerne og fugleøboerne. Desværre havde vi ikke noget renovationsvæsen på Fugleøen, men venner hos Københavns Vandtjeneste. De har fjernet vores affald, og på selve befrielsesdagen støttede de os også i, at politiet ikke skulle sejle ud til Fugleøen. Danmarks krønike Dagbladet Politikens daværende redaktør, forfatteren Poul Hammerich, stod for en stor TV- serie i 1980'erne med titlen "Danmarks krønike", hvor Danmarks nyere historie fra 1945 og fremefter blev gennemgået og kommenteret i en række TV-udsendelser. Et af Poul Hammerichs afsnit starter med en reportage fra den første fælles dansk-tyske militærøvelse på dansk grund (NATOs enhedskommando) efter den tyske besættelse, hvor fredsdemonstrater lænkede sig til hinanden og stoppede for det tyske militærs fremmarch. Godt 20 år efter afslutningen på Nazitysklands besættelse af Danmark var det en begivenhed, der påkaldte sig stor opmærksomhed, satte følelserne i kog hos mange gamle modstandsfolk og afstedkom megen sympati for demonstraterne. Efter fokus på denne poltisk set noget mislykkede militærmanøvre, skifter TV-billedet til befrielsen af Fugleøen, hvor Poul Hammerich samtidig udtaler: "Den mest vellykkede militærmanøvre gennemførtes uden om det danske forsvar: Besættelsen af Fugleøen i Sortedamssøen", hvorefter der bringes en repotage fra befrielsen af øen. På den måde blev vi en del af Danmarks historie. Et tidstypisk eksempel på det alternative Danmarks ageren i en opbrudstid, hvor det etablerede Danmark og efterkrigstids-kulturen ofte var under pres. Stadig vort fædreland 25 årsdagen for Fugleøens befrielse blev fejret ved, at de gamle frihedskæmpere viste deres revolutionære vovemod ved at mødes på 1980'ernes tidstypiske café Café Krasnapolsky d. 29. oktober 1992. I skrivende stund snart 34 år efter befrielsen ser vi stadig sådan på det, at Fugleøen er vores befriede fædreland fredeligt beliggende i Sortedamshavet. I øvrigt er Fugleøen et kunstigt fædreland, idet øen blev skabt en gang i 1920'erne, hvor man anbragte noget jord i Sortedamshavet for at skabe et fristed for fugle - og siden kom så syndikalisterne til. Artikel blev bragt i Østerbro Avis d. 14. februar 2001. D. 21. februar 2001 er der foretaget nogle få uddybninger i artiklen. Hvis man har bemærkninger eller spørgsmål, er man velkommen til at kontakte: Michael Bjørn Hansen Skovshoved Terrasse 6 2920 Charlottenlund Tlf. 39 90 13 01 E-mail: michaelbh@get2net.dk |